Bestil værelse

(Er du fleksibel på dato? Se priskalenderen. )

  • Alle børn mellem 0-12 år indkvarteres gratis i forældres seng
  • 12+ = voksen
  • Ekstra seng eller barneseng = kr 200,- per dag

Hvis du har en firmakode eller kampagnekode, kan du indtaste den her. Du kan også blive First Business Deal-kunde og få flere fordele. Send First Business Deal-ansøgning her.

BESØG GØTEBORG I APRIL

BESØG GØTEBORG I APRIL

Sommeråbning i forlystelsesparken Liseberg, repremiere på Tryllefløjten på GöteborgsOperan og sæsonpremiere på de klassiske Paddan-kanalbåde. April handler så ganske bestemt om nye oplevelser i Gøteborg.

Overnatter du på et af vores 2 hoteller i byen, nyder du som altid godt af gratis WiFi, komfortable senge på værelserne og en velforsynet morgenmadsbuffet, så du får energi til årets mange sæsonåbninger og alt det andet spændende byen har at tilbyde.

Oplevelser i Gøteborg

Listen over ting du skal opleve i Gøteborg er lang. Meget lang. Her præsenterer vi nogle få højdepunkter, som du kan tjekke ud, når du besøger "Götet".

Liseberg-sæsonåbning, klassisk opera og kanalbåde

Sæt kryds ved 22. april i din kalender, hvor forlystelseshaven Liseberg åbner for sæsonen med nyheden Loke – et snurrende og hvæsende eventyr, der hvirvler dig 42 meter op i luften.

Et kort stenkast fra Liseberg finder du naturvidenskabscentret Universeum. Her findes ikke mindre end 18.000 kubikmeter regnskov med mulighed for regnskovssafari foruden kæmpe-experimentariet Teknoteket, en afdeling om verdensrummet og et akvarium, hvor du kan gå på opdagelse mellem over 100 forskellige spændende fisk og andre undersøiske dyrearter. Benyt lejligheden til at høre mere om hajernes verden, eller gå på opdagelse på egen hånd.

Både Liseberg og Universeum har meget at tilbyde, så afsæt gerne en hel dag begge steder for at få det hele med. Et godt tip er at planlægge dit besøg på forhånd. Få hjælp til at planlægge dit besøg på Universeum her, og få hjælp til at planlægge dit besøg på Liseberg her.

Har du fået nok af attraktioner, candyfloss, regnskovssafari, rumrejser og akvarier, så er et besøg på GöteborgsOperan måske noget for dig. Den klassiske Tryllefløjten, instrueret af Richard Bergqvist, har repremiere den 1. april. Foretrækker du den anmelderroste Elektra, bør du benytte lejligheden til et besøg i byen i begyndelsen af måneden. Sidste forestilling opføres den 9. april.

GöteborgsOperans repertoire finder du her.

En fantastisk måde at opleve Gøteborg og lære byen at kende er at tage en kanalrundfart med en af de klassiske Paddanbåde. Kanalbådene afgår fra Kungsportsplatsen og tager dig med på en guidet og informativ tur langs kanalerne til havnen og tilbage igen. Sæsonstart er den 14. april. Vi krydser fingre for, at solen skinner.

Shopping i Gøteborg

Der er mange shoppingperler i Gøteborg. Her findes store indkøbscentre som Femmanhuset i Nordstan og Nordiska Kompaniet (NK) på Östra Hamngatan.

Fra NK er der ikke langt til Kungstorget, hvor du finder byens torvehal, Stora Saluhallen. Her udgår ikke mindre end 3 store parallelle shoppingstrøg: Kungsgatan, Vallgatan og Södra Larmgatan.

Er du ude efter vintage, antik og secondhand, så er Gøteborg den perfekte by. Her findes den velassorterede Bebop Antik samt Antikhallarna, hvor du kan gøre dig nogle antik-kup. Hvis du søger unikt secondhand- og vintagetøj, så er Beyond Retro et besøg værd. Her finder du et stort udvalg af accessories fra USA og Canada, fra ca. 1900 indtil begyndelsen af 1990'erne.

Du kan finde flere tips om gode secondhand-, vintage- og antikforretninger her.

Andre gode shoppingsteder i Gøteborg er områderne omkring det hyggelige caféområde Haga, den trendy Magasinsgatan, og den fashionable strøggade Avenue. Og hvis ikke disse steder opfylder dine shoppingdrømme, så findes der endnu flere shoppingtips om Göteborg her.

Restauranter i Gøteborg

Spise skal man jo, især når man besøger Gøteborg. Med den salte havbrise fra Kattegat og skærgårdens holme og klipper som en naturlig del af byen, er det ikke overraskende, at du finder nogle af landets bedste fisk- og skaldyrsrestauranter i Gøteborg.

Benyt lejligheden til at nyde frisk fisk, hummer, rejer, østers og andre delikatesser fra havet, når du er i byen. Bor du på et af vores hoteller i Gøteborg og har lyst til en skaldyrsaften, så anbefaler vi et besøg på Fiskekrogen, Långedrags Värdshus, Restaurang Gabriel eller Sjömagasinet.

Hvis du er mere til kød- og fiskefri kost, så har Göteborgs officielle besøgsguide 6 veganske restaurant på listen.

Hvis du bor på et af vores hoteller i Gøteborg kan du med fordel også spise på Bistro på First Hotel Kviberg Park, eller på restauranten G Food & Wine på First Hotel G.

Bo bekvemt

Benyt lejligheden til at bo på et af vores 2 hoteller i byen, når du besøger Gøteborg. First Hotel Kviberg Park er beliggende en kort sporvognstur fra centrum ved multisports-anlægget Prioritet Serneke Arena, som endda kan prale af sin egen Skidome – perfekt til ski-entusiaster året rundt. First Hotel G er ideelt beliggende ved Gøteborgs hovedbanegård med udsigt over jernbanesporene og med kort afstand til shopping, restauranter og underholdning.

Så tag en tur til Gøteborg og oplev årets sæsonstart, shopping og alle de andre spændende ting, der sker i byen. Og når du ikke at tage til Göteborg i denne omgang, så er vi sikre på, at byen også har meget at byde på en anden god gang, når du har mulighed for at komme på besøg.

 

Child hugging the Liseberg mascot

Paddan canal boats

Shopping at Magasinsgatan in Gothenburg

Credit: Frida Winter/Mediabank Göteborg & Co

Stora Teatern in Gothenburg

Credit: Frida Winter/Mediabank Göteborg & Co

Oysters at restaurant Gabriel

Credit: Lars Ardarve/Mediabank Göteborg & Co

Pride festival at Avenyn

Credit: Beatrice Törnros/Mediabank Göteborg & Co

Scandinavium

Credit: Jorma Valkonen/Mediabank Göteborg & Co