Ikke-refunderbar pris
Vi garanterer den bedste pris online på alle First Hotels, når du booker på vores hjemmeside. Hvis vi finder en lavere pris på samme hotel med samme betingelser, vil vores pris match sikre, at du kan booke med tillid og være sikker på, at du får den mest konkurrencedygtige pris.
Fleksibel pris
Du kan annullere en booking med Fleksibel pris på vores hjemmeside. Annulleringen skal ske senest kl. 16:00 på ankomstdagen. Hvis du annullerer efter kl. 16:00 lokal tid, vil du blive opkrævet for den første overnatning. Hvis hotellet har særlige udgifter i forbindelse med din reservation, skal du dække disse.
No shows vil blive opkrævet for den første overnatning.
Bemærk:
Reservationer på First Hotel The Studio skal annulleres 24 timer før ankomst.
Prinsen Hotel by First Hotels og Skandia Hotel by First Hotels har en annulleringsperiode på 48 timer før ankomst.
Medlems-, kampagne- og aftalepriser
Der gælder særlige regler og vilkår for konference-, gruppe-, medlems- og kampagnepriser. Se vilkår beskrevet på kontrakter, kampagnesider eller medlemsside.
Booking og bekræftelse
En booking er bindende fra du har modtaget et bookingnummer eller anden form for bekræftelse. Dette sker elektronisk via bookingsystemet og/eller per e-mail. Ved booking skal du opgive navn, adresse, ankomst- og afrejsetidspunkt, samt hvordan betalingen skal foregå. Der gælder forskellige regler for forskellige priskategorier, se over for detaljeret information.
For at booke et værelse hos First Hotels skal du være fyldt 18 år. Booker du et værelse for personer under 18 år, er du ansvarlig, uanset om du bor på værelset sammen med den mindreårige eller ikke. Er man under 18 år, skal forældre eller den, der booker - og som er over 18 år - bo på hotellet samtidig (de behøver ikke bo på samme værelse).
Børn til og med 12 år bor gratis, når de sover i samme seng som forældrene. For ekstra opredning tilkommer der ekstra afgift pr. nat, opredninger skal altid forudbestilles. Lokale undtagelser kan forekomme. Kontakt hotellet direkte for mere information og pris.
Af sikkerhedsmæssige grunde tillader vi kun vores ansatte og indtjekkede gæster adgang til hotelværelserne og andre bookede lokaler.
Ankomst og afrejse
Hotelværelset står som regel til din rådighed fra kl. 15:00 eller kl.16:00 på ankomstdagen. Tidspunktet kan dog variere fra hvert enkelt hotel, så tag gerne kontakt til det pågældende hotel.
Udtjekning er normalt kl. 12:00. Tidspunktet kan variere fra hvert enkelt hotel, så tag gerne kontakt til det pågældende hotel.
Hvis du ankommer senere end kl. 16:00, skal du garantere for din booking med et betalingskort. Hvis du ikke garanterer din booking for sen ankomst eller ikke har betalt for dit ophold på forhånd, vil hotellet kunne afbestille din reservation kl. 16.00 og sælge værelset videre. Der garanteres således ikke et ledigt værelse.
Gruppebooking
Hvis du ønsker at booke mere end seks værelser samtidig, tag venligst direkte kontakt til det ønskede hotel. Specielle bookingvilkår og afbestillingsregler kan forekomme.
Tidlig afrejse og ophold på ubestemt tid
Hvis du har bestilt for en bestemt tidsperiode, men forlader hotellet før dette, skal du betale samme erstatningsbeløb som ved sen afbestilling. Hvis du bor på hotellet på ubestemt tid og forlænger dit ophold med et døgn ad gangen, skal du gøre opmærksom på afrejsen inden kl. 16.00 dagen før. Hvis ikke skal du betale for et ekstra døgn. Hvis hotellet ikke længere har mulighed for at lade dig disponere værelset, har du ret til at få oplyst dette inden kl. 16.00 dagen før planlagt afrejse.
Depositum ved tjek-ind
Bemærk at hotellet, du skal bo på, kan kræve et depositum af dig ved tjek-ind. Dette depositum kan betales enten kontant eller med betalingskort.
Optjening og forbrug af FirstCoins
Som First Member tjener du FirstCoins på hotelophold på alle First Hotels i Danmark, Norge og Sverige. Alle ordinære priser, kampagnepriser på vores webside og aftalepriser giver ret til optjening av FirstCoins. Der gives ikke FirstCoins ved gratis nætter, bonusovernatninger, overnatninger booket gennem tredjeparts hjemmesider (som f.eks Hotels.com, Expedia.com, Booking.com), turoperatører, overnatninger i forbindelse med aftaler om langtidsleje (over 20 nætter), crew, sponsorpriser eller andre specialaftaler. Al ekstra personlig forbrug, som du betaler for direkte til hotellet, giver FirstCoins. FirstCoins kan benyttes til bonusovernatninger hos First Hotels eller i vores restauranter.
Læs her for fuldstændige vilkår for First Member
Opbevaring af personoplysninger
- Når du handler på www.firsthotels.dk, opbevarer vi blandt andet navn, adresse og e-mailadresse. Dette er for at kunne behandle din booking. Hvis handlen bliver afbrudt, sender vi dig en e-mail, hvor du kan klikke dig direkte ind på dit påbegyndte køb og fuldføre handlen. Den uafsluttede handel bliver gemt i 24 timer.
- Vi benytter ikke dine data til at sende dig anden markedsinformation eller tilbud med mindre du har givet specielt samtykke til dette.
- First Hotels sælger ikke personlige oplysninger til en tredjepart. Personoplysninger byttes eller videreformidles heller ikke.