First Hotels indgår samarbejde med fire hoteller i Grønland!
Hotelkæden First Hotels indgår samarbejde med fire hoteller i Grønland. De fire nye partnerhoteller er Hotel SØMA Aasiaat, Hotel SØMA Ilulissat, Hotel SØMA Nuuk og Hotel SØMA Sisimiut.
Hotel SØMA Aasiaat ligger lige ved Diskobugten på Grønlands vestkyst. Hotellet har 46 værelser, mødefaciliteter, café og byder på en fantastisk udsigt over havet, hvor man kan se hvaler i leg, hvis man er heldig. Hotellet har også egen fortøjningsplads, hvilket er et godt udgangspunkt for havsafari og havfiskeri.
Hotel SØMA Ilulissat er beliggende i byen Ilulissat og er omgivet af åben arktisk natur med udsigt over Isfjorden. Hotellet har 23 værelser samt en penthouselejlighed. Ilulissat er kendt for sin spektakulære Isfjord, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og byder på oplevelser som sejlads mellem isbjerge og hvalsafari.
Hotel SØMA Nuuk ligger en kort gåtur fra centrum af Nuuk. Hotellet har 41 værelser, en arktisk spa med spabad og sauna samt en restaurant med lokale grønlandske retter på menuen. Nuuk byder på store naturoplevelser året rundt i kombination med moderne grønlandsk kultur.
Hotel SØMA Sisimiut er beliggende i byen Sisimiut, lige over Sisimiut Museum. Hotellet har 32 værelser og tilbyder udendørs arktisk spa med jacuzzi og sauna samt en café. Hotellet er det perfekte udgangspunkt for ture langs Polarruten samt sejlture rundt i Grønland, hundeslædekørsel og havsafari.
- Vi er utrolig stolte over at kunne tilbyde vores gæster en så ny og spændende destination som Grønland, siger Thomas Gillespie, administrerende direktør i First Hotels International.
Fakta om First Hotels
First Hotels er en nordisk hotelkjede med 43 hoteller i Danmark, Norge og Sverige. Porteføljen består af unikke og lokale hoteller, som tilbyder personlige og mindeværdige hotelophold. Vores mission er at tilbyde vores hoteller gode teknologiske løsninger, som gør hotelejeren i stand til at fokusere på gæsteoplevelser, samtidig med at vi varetager markedsføring, distribution og salg omkostningseffektivt. First Hotels er ejet af det børsnoterede hotelselskab Reato Group AB (Publ), som er noteret på NASDAQ First North i Stockholm.
For information om First Hotels, besøg hjemmesiden.
Fakta om de nye partnerhotellerne
Kontaktinformation
First Hotels International, Thomas P. Gillespie, Adm. dir.
Telefon: + 47 940 90 061
E-post: thomas@firsthotels.com
Download foto af Thomas P. Gillespie.