Gå til hovedindhold

Ting at lave

Book ophold

Ved booking af mere end seks rum, tag direkte kontakt med hotellet. Specielle bookingvilkår kan gælde.

Ting at lave i Helsingør

Gå på opdagelse i Helsingør, mens du bor hos os. Måske kunne en shoppingtur lokke, eller et besøg på en restaurant eller en af byens museer? Eller hvad med en smuttur til Helsingborg i Sverige med sundfærgen?

Rejsen over Sundet tager kun 20 minutter og er populær både blandt danske og svenske rejsende.

Har du brug for tips til oplevelser i Helsingør, så hjælper vi meget gerne.

MS Museet for Søfart

M/S Museet for Søfart

Prisvindende og interaktiv med spil og sjove udstillinger. M/S Museet for Søfart i Helsingør er velegnet til både store og små. Her kan du lære at navigere på skibe, prøve at kontrollere verdenshandelen på de syv have og prøve, hvordan det var at være handelsmand i det 18. århundrede.

Museet, der både har en cafe og en kvalitetsmuseumsbutik, var stærkt medvirkende til, at Helsingør havnede på New York Times' liste over 52 "must sees" i 2014.

Billede: Luca Santiago Mora

Kronborg slot. Billede.

Kronborg Slot

Kronborg Slot i Helsingør er på UNESCOs verdensarvsliste og bl.a. kendt som hjemsted for Shakespeares Hamlet. Det er et af Nordeuropas fineste renæssanceslotte og ligger netop der, hvor Sundet mellem Danmark og Sverige er smallest. Slottet er omgivet af et solidt og imponerende fæstningsværk med bastioner og kanonbatterier.

Her kan du opleve Frederik 2.s storslåede festsal med fine gobeliner og hilse på Holger Danske i den mørke kasemat dybt under slottet. Få steder i verden er omgivet af så meget dramatik og sagnspunden historie som Kronborg Slot. Bestemt et besøg værd.

Vor Frue karmeliterkloster med Sct. Mariæ Kirke

Vor Frue Karmelitterkloster med Sct. Mariæ Kirke

Vor Frue Karmelitterkloster med Sct. Mariæ Kirke siges at være en af ​​Nordeuropas bedst bevarede middelalderlige klosterbygninger. I 1430 inviterede Erik af Pommern karmelitmunkene, de såkaldte hvide brødre, til Helsingør og opførelsen af ​​klostret begyndte kort efter. Kirken og klostret stod færdigt i deres nuværende form omkring år 1500.

Efter reformationen blev klostret omdannet til hospital og plejehjem i 1541. Her havde også Helsingørs latinskole til huse, og i løbet af 1800-tallet fungerede klostret som alderdomshjem. Siden 1991 har klosterbygningerne været administrationsbygning for Helsingør Stift. Klosteret kan besøges under en særlig rundvisning. Rundvisningen omfatter Lazarushallen, Laxmandssalen, Musikhuset og Koneloftet.

Værftsmuseet

Midt i det tidligere Helsingørværft – i området, der nu hedder Kulturhavnen – finder du Værftsmuseet. Her kan du lære om de cirka 400 fragtskibe, færger og fregatter, der blev bygget i Helsingør mellem 1882 og 1983.

Gå på opdagelse i værftet som arbejdsplads og dets betydning for Helsingør, og mød menneskerne, der har designet, bygget og søsat disse mange skibe.

Skibsklarergaarden

Rejs 200 år tilbage i tiden til øresundstoldstiden og oplev Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård. Huset, der oprindeligt stammer fra 1500-tallet, er stort set uforandret siden 1780erne.

Her findes en købmandsbutik (fra 1820), skipperstue og den fornemme skibsskriverbolig. Du får blandt andet indblik i skibsklarernes arbejde med at opkræve told for skibenes last og meget mere.

To torsk svømmer. Billede.

Øresundsakvariet

Lær mere om det mystiske liv under havets overflade i Øresund. På Øresundsakvariet kan du opleve en mangfoldighed af fisk og havdyr fra det lokale Øresund.

Det hyggelige lille saltvandsakvarium er perfekt til familier med børn, der ikke er bange for at se en torsk dybt i øjnene.

HAN

Med sine klare og tydelige referencer til Den Lille Havfrue i København skuer HAN-skulpturen ved kajkanten i retningen mod Kronborg Slot.

Havmanden HAN er skabt af den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset, og du finder denne højtpolerede metalfigur ved Kulturværftet. Et godt indslag i byen for dem, der interesserer sig for moderne kunst.

Færgetur til Sverige

Færgeterminalen ligger to minutter fra hotellet. Her afgår færgerne mellem Danmark og Sverige med jævne mellemrum. Overfarten tager blot 20 minutter, og i den svenske søsterby Helsingborg finder du både shopping, restaurantliv og kulturelle oplevelser.

Du behøver dog ikke gå fra borde i Sverige. Du kan også blot vælge at nyde sejlturen, mens du spiser i færgerestauranten, eller hygger dig på soldækket med en kop kaffe.