Kort historik om First Hotel Grand i Falun
Hotellets historie begynder allerede i 1862, da hotellet blev åbnet af Carl-Erik Hellberg under navnet Nya Hotellet. Aktiviteten var i starten noget beskeden, og først i 1880 kom hotelvirksomheden for alvor i gang. Hotellet blev opgraderet med 30 nye værelser i et nybygget treetagers stenhus.
Efter ejerskifte og udvidelse i 1930 fik hotellet navnet Grand Hotel. Axel F. Lindmarker var ny ejer af et af landets fineste landhoteller med hele 70 værelser, alle med moderne faciliteter som radio, telefon og rindende koldt/varmt vand. Grand Hotel var faktisk Sveriges første hotel med varmt og koldt vand på værelserne.
Axel F. Lindmarker ønskede at skabe et hotel ud over det sædvanlige og skabte derfor Mohriska gården. Lustgården blev navnet på hotellets nye danse- og festetage. Det blev dekoreret fra gulv til loft med smukke vægmalerier af den lokale kunstner Jerk Werkmäster. Malerierne er i dag bygningsfredet og findes velbevarede til beskuelse af vores gæster.
I slutningen af 1970'erne blev hoteldelen mod Åsgatan revet ned, og en ny del blev bygget op. I forbindelse med dette blev også Lustgården, samt Blå Salongen og Mohriska gården fredet som bygningsmindesmærker. Alt det oprindelige hotel blev revet ned. Grand tilhørte da Sara Hotels og blev Dalarnas største hotel med sine 183 værelser og 322 senge.
I dag tilhører Grand hotelkæden First Hotels og bærer navnet First Hotel Grand siden 1993. Hotellet har 191 værelser, hvoraf tre er suiter. Ejer er Gest Hotels, som driver 13 hoteller i Sverige, Norge og Danmark. Hotelfastigheden ejes af Host fastigheter.
Tidslinje
1862 - Nya Hotellet åbner.
1930 - Axel F. Lindmarker åbner det nyrenoverede hotel og kalder det Grand Hotel. Et enkeltværelse kostede på dette tidspunkt 5-6 kroner. Lustgården, Blå Salongen og Restaurant Mohriska Gården stod færdigt dette år. Lustgården og Blå Salongen blev designet af Jerk Werkmäster, en af Dalarnas mest kendte samtidige kunstnere.
1973 - Til Ski-VM udbygges hotellet med yderligere 72 værelser. Disse ligger ud mod Trotzgatan.
1980 - Hotellet bliver Sara Grand Hotel.
1992 - Hotelkæden Sara opkøbes af Reso.
1993 - Hotellet bliver First Hotel Grand.
2000 - Til hotellets 70-års jubilæum renoveres det.
2015 - Til Ski-VM renoveres størstedelen af hotellets 193 værelser.
2023 - 51 % af ejendommen købes af Gelba AB.